Logotype

Book hotel

Branchevinder_pressebillede.png

Scandic indtager førstepladsen som Danmarks mest bæredygtige hotelkæde ifølge forbrugerne

Pressemeddelser | Bæredygtighed | 11 mar, 2025 | 10:50 CET
Vinderne i dette års Sustainable Brand Index er netop blevet offentliggjort, og i år har de danske forbrugere peget på Scandic som den hotelkæde, de opfatter som mest bæredygtig. Sustainable Brand Index er baseret på en omfattende undersøgelse, der hvert år kortlægger forbrugernes opfattelse af bæredygtighed hos 260 brands, og det er første gang, at Scandic indtager førstepladsen i hotelkategorien. 

Foruden topplaceringen i kategorien “hoteller”, er Scandic også rykket op på den overordnede liste som nummer 47 ud af i alt 260 brands, og det vækker stor glæde i hotelkæden, der gennem mange årtier har arbejdet målrettet med bæredygtighed: 

- Det er fantastisk, at forbrugerne nu i endnu højere grad har fået øjnene op for vores langsigtede og konsekvente bæredygtighedsarbejde, der danner hele grundlaget for, hvor vi står i dag. Som Nordens største hotelkæde er det vores ansvar at vise vejen for resten af branchen, men også at give vores gæster muligheden for at tage et godt valg ved at bo hos os, siger Isabelle Elmqvist, Head of Strategy and Sustainability i Scandic Hotels Group. 

Allerede i 1993 besluttede Scandic at blive førende inden for bæredygtighed og har siden drevet udviklingen af bæredygtighed fremad i både den danske og globale hotelbranche. Alle Scandics hoteller i Danmark er certificeret med det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket og lever dermed op til certificeringens skrappe krav til bl.a. energi- og vandforbrug, kemikalier, madspild, andel af økologisk mad og affaldssortering. Indsatsen sætter høje standarder for hotellernes drifts- og serviceprocesser, og i Scandic er man derfor meget glad for, at hotelkæden nu opleves som den mest bæredygtige blandt forbrugerne:  

- Som Danmarks – og Nordens største hotelkæde har vi et ansvar for at gå forrest, når det kommer til bæredygtighed, men også at give vores gæster indblik i alt det, vi gør. Derfor har vi gennem længere tid arbejdet målrettet på at gøre vores omfattende arbejde med bæredygtighed og vores certificeringsprocesser så gennemsigtigt og tilgængeligt for forbrugeren som muligt – også under selve hoteloplevelsen. Og det må man sige er lykkedes, når forbrugerne i dag peger på os som den mest bæredygtige hotelkæde i Danmark, siger Christine Gjødsbøl Jensen, Head of Marketing i Scandic Danmark. 

Om Sustainable Brand Index  

Sustainable Brand Index er Europas største uafhængige brandundersøgelse med fokus på bæredygtighed. Gennem mere end 80.000 forbrugerinterviews i Norden, Holland og Baltikum analyserer undersøgelsen 1.600 brands på tværs af 36 brancher i henhold til bæredygtighed og har til formål at afdække hvor bæredygtigt et brand opfattes, hvorfor det opfattes således, og hvordan man arbejder med denne perception. Undersøgelsen inkluderer også en omfattende trendanalyse, forbrugeradfærdsanalyse og strategiske anbefalinger. Sustainable Brand Index blev grundlagt i 2011 i Sverige og udføres nu årligt i Sverige, Norge, Danmark, Finland, Holland, Estland, Letland og Litauen 

Images

  • Branchevinder_pressebillede.png
  • Pressebillede_fejring.jpg

Tilmeld dig her

Jeg godkender, at Scandic Hotels Group håndterer mine personlige oplysninger. Se under Brugsbetingelser og fortrolighedsvilkår for at læse mere om, hvordan vi håndterer personoplysninger.

Tak skal du have. Du vil modtage en e-mail for at aktivere dit abonnement.

Contact