Logotype

Book hotel

Scandic Aarhus City vinder samarbejdspris.jpg

Scandic Aarhus City vinder samarbejdspris for ukuelig inklusionsindsats

Pressemeddelser | Bæredygtighed | 2 nov, 2023 | 12:49 CET

Scandic Aarhus City modtog onsdag aften A4 Mediers samarbejdspris til Årets TR-prisuddeling. Hotellet hædres for sin vedvarende indsats for at inkludere både unge, personer med funktionsnedsættelse og personer med udenlandsk baggrund på arbejdspladsen.

For andet år i træk uddeles samarbejdsprisen, denne gang i samarbejde med Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening. Ved kåringen af Scandic Aarhus City blev der lagt særlig vægt på hotellets ukuelige inklusionsindsats, og at Scandic Aarhus City gik i front for at tage imod ukrainske flygtninge på arbejdspladsen.

Repræsentanterne fra Scandic Aarhus City kunne til overdøvende klapsalver fra næsten 500 fremmødte gæster i Københavns Cirkusbygning tage imod den fornemme pris, og Hoteldirektør Nina Carlslund lagde i sin takketale vægt på, hvor betydningsfuld anerkendelsen er: ”Det er særlig skønt at blive bemærket og anerkendt for Årets Samarbejde i en tid, hvor der har været fokus på den del af branchen, som ikke behandler deres medarbejdere og elever så godt. Vores branche er den branche i landet, der er i kontakt med allerflest mennesker hver dag. Og vi har brug for at branchen også er kendt for gode arbejdsforhold, godt samarbejde og høj trivsel.”

Vedvarende fokus på inklusion

Blandt de fremmødte fra Scandic Aarhus City var bl.a. ukrainske Valeria Pustovalova, som efter hun ankom til Danmark i 2022 fik job som konference-kok på Scandic Aarhus City. Hotellet har haft et vedvarende fokus på inklusion af unge, personer med funktions-nedsættelse og personer med udenlandsk baggrund, og Scandic Aarhus City har også tidligere delt deres erfaringer med indsatsen i Samarbejdsnævnet Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisations kampagne ”Tag godt imod de unge på arbejdspladsen.”

Derudover var Scandic-kædens HR-team til stede for at hylde Scandic Aarhus City, og HR-direktør Anne Mette Pedersen udtaler: ”Det er simpelthen så velfortjent, at Nina Carlslund og hendes team modtager denne pris, og jeg er så stolt og glad på deres vegne. Hos Scandic har vi arbejdet med inklusion i mange år, og det er så vigtigt, at de får den anerkendelse for deres store indsats”

Images

  • Scandic Aarhus City vinder samarbejdspris.jpg

Tilmeld dig her

Jeg godkender, at Scandic Hotels Group håndterer mine personlige oplysninger. Se under Brugsbetingelser og fortrolighedsvilkår for at læse mere om, hvordan vi håndterer personoplysninger.

Tak skal du have. Du vil modtage en e-mail for at aktivere dit abonnement.

Contact